Grønne områder og bademuligheder på Aarhus Ø

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Aarhus Ø er blevet enormt besøgt som badested - jernbadebroen for enden af Jette Tikjøbs Plads er derfor proppet med mennesker i sommerhalvåret, og det samme gælder Havnebadet ved Bassin 7. I sommers betød det at mange badede fra bådebroerne ved Lystbådehavnen, hvilket jo er forbudt.

Jeg efterspørger derfor flere - og gode - bademuligheder såsom badebroer og platforme, som man kan bade fra - på Aarhus Ø. Se eventuelt FOKSTROTS bud på badeplatforme: https://deaserhverv.dk/frirum-flydende-parker/

Det vil være oplagt at etablere flere bademuligheder langs Bugtpromenaden, hvor der jo er lavet en "Havbane". Det vil også gøre det mere trygt at bruge Havbanen, da man så nemmere vil kunne svømme i land, hvis man får behov for et hvil undervejs.

I forbindelse med eventuel etablering af bedre bademuligheder, håber jeg, at man samtidig vil etablere tilstrækkeligt med affaldsspande etc., så området ikke kommer til at flyde med cigaretskoder, snusposer, sodavandsdåser osv.
Hvor skal outdoor-faciliteten placeres?

56.168159340429, 10.22741317749