Grønne og blå områder medfører helt naturligt aktiviteter, fællesskab og bevægelse

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Det er mit indtryk, at det egentlig er ret simpelt - hvis der er en skov eller et stort grønt område på en attraktiv placering (i nærheden af hvor folk bor), så finder folk helt selv ud af at udnytte området til aktiviteter, fællesskab og bevægelse: En stor græsplæne bliver brugt til fodbold, picnicture etc. En skov bliver brugt til løb, vandreture, mountainbiking, hundeluftning. En strand eller en badebro bades, fiskes, paddleboardes og vinterbades der fra. Det virker i mine øjne ret simpelt: hvis der kommer flere grønne/blå og rekreative områder i Aarhus Kommune, så spirer aktiviteter, fællesskaber og bevægelse helt naturligt frem.

Så mit budskab er vel egentlig bare, at vi mangler flere attraktive grønne og blå områder i byen, og så skal resten nok følge med. Man kan så gøre sig nogle overvejelser i forhold til, hvordan området så bedst håndterer aktiviteter, fællesskab og bevægelse: skal der flere skraldespande op, skal der være en badebro, parkeringsmuligheder, hvordan undgår man at det er til gene for naboer osv. Men det kan der skrives mange og lange opslag om, tænker jeg ;-)
Hvor skal outdoor-faciliteten placeres?

56.162687354604, 10.219473838806