Disc golf

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Disc golf er en billig, epidemisikker og ekstrem populær sportsgren blandt alle aldre, som kræver minimal vedligehold og til gengæld har stor positiv effekt på området der spilles i. Fx vil mere kontinuert trafik i skov og park gøre det tryggere for andre borgere at færdes i disse områder, og disc golfere er generelt gode til at passe på anlægget, samle skrald og arrangere frivillige vedligeholdelsesdage på baner med tilknyttet disc golf klub. Året rundt er Aarhus' tre eksisterende baner (Tilst, Vestereng og Risskov) meget trafikkerede af det store antal spillere der benytter banerne. Det er dejligt for sporten med det store antal nytilkommere, men køer og ventetider på banerne understreger også behovet for flere disc golf-relaterede muligheder i Aarhus.

Først og fremmest kunne man udbygge den eksisterende 9-hullersbane i Vestereng-skoven til 18 huller. Her er massere af omgivende eng og skov, som vil kunne tages i brug. Dette vil kunne rumme flere spillere samt tiltrække et stigende antal disc golf-turister til endnu en attraktiv Aarhus bane (udover Tilst Bypark). Aarhus har et stort potentiale for at udvikle sig til et attraktivt rejsemål for disc golf-turister. Ved at have flere 18-huller baner i Aarhus Kommune (Tilst, snart Skjoldhøjskilen og potentielt Vestereng) vil disc golf-turister formegentlig også vælge at tage overnatning i Aarhus hvis man vil nå at spille mere end 2 af de potentielt 3 x 18-huller disc golf baner.

Derudover er der også behov for nye baner rundt om Aarhus. F.eks. kunne man anlægge 9-hullers baner ved Hørhaven, Moesgaard Skove og Eskelunden, og familie-venlige og bynære baner på 5 til 6 huller kunne anlægges i Vennelystparken, Marienlystparken og Mollerup Skov.
Hvor skal outdoor-faciliteten placeres?

56.184818874639, 10.183280613273