Flere discgolfbaner

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Discgolf er en fantastisk sport i sammenspil med naturen. Vi mangler bare flere baner i Aarhus. Den eneste 18 hullers bane vi har lige nu (i Tilst) er så brugt at der er konstant kø, hvilket tager noget af oplevelsen og det gør at jeg og andre ofte tager til andre byer (Silkeborg, Skanderborg, Herning) for at spille i stedet for. Specielt i sydbyen mangler der et sted at spille (fx omkring Moesgaard) eller centrum (fx i mindeparken), da der er langt til Tilst. Personligt bor jeg i Harlev, og synes det kunne være fantastisk med en bane i Åbo Skov eller Lillering Skov, men alle baner er velkomne.

Nogle af de mange positive aspekter ved Diskgolf:
- Det er en sport for alle - ideel til familier og hygge, lige så vel som proffessionelle med høje ambitioner.
- Diskgolf har oplevet kæmpe fremgang det sidste stykke tid, med en vækst på mere end 100% om året
- Det er billigt at købe disks og gratis at spille på baner, hvilket gør det til en perfekt sport for studerende eller andre uden så mange midler
- Der er god symbiose med naturen, da natur og bane er samme sted
- En fantasktisk måde at komme ud på, som at vandre med et formål
- Har positiv påvirkning på lokalmiljøet - Før banen i Tilst blev bygget var der mange alkoholikere der holdte til på bænkene i parken. Det gør de stadig, men nu har de også disks og er aktive på banen. De unge ballademagere i området har forladt parken.
Hvor skal outdoor-faciliteten placeres?

56.126227387411, 10.023350715637