Skovbad på Aarhus Ø

Er det dit eget ønske eller er du repræsentant for en forening eller gruppering?
Mit eget ønske
Beskrivelse
Under Aarhus Festuge skabte 600 træer et grønt, duftende og frodigt midlertidigt byrum midt på den 600 meter lange Bernhard Jensens Boulevard på Aarhus Ø. Resultatet var et sanseligt og inviterende ”skovbad”, der på naturlig vis renser luftens bilos, giver øget sundhed og livskvalitet for borgerne i Aarhus samt skaber en helt ny oplevelse af natur på Aarhus Ø.

Jeg synes skovbadet bør komme tilbage til Aarhus Ø. Bernhardt Jensens Boulevard er oplagt, fordi den er så bred. Lige nu er det blot et bredt og kedeligt stykke med en masse biler og beton. Måske det er muligt at flytte parkeringen på Bernhardt Jensens Boulevard under jorden eller ned i P-husene, så pladsen i stedet kan bruges til noget smukt og rekreativt, hvor man fx kan gå på "skovtur", have picnic, vandre, dyrke yoga, meditere osv. Det kunne blive et rigtig interessant og innovativt byrum!

Hvis Bernhardt Jensens Boulevard er udelukket, så kan tanken måske føres ud i livet på andre dele af Aarhus Ø, fx langs Dagmar Petersens Gade, eller tænkes ind i nogle af de kommende byggefelter.
Hvor skal outdoor-faciliteten placeres?

56.164667753904, 10.224242806435